Fjer, blade, træstammer eller smådyr. Ligegyldigt hvad du kigger på med et mikroskop, vil du med garanti blive overrasket over, hvor imponerende og forunderlig vores mikro-verden ser ud, når den bliver forstørret. Mikroskopet var oprindeligt et dyrt instrument, men kan i dag fås i mange modeller og prisklasser. Af nyere modeller kan nævnes de smarte mikroskoper til mobil og tablet, som nemt kan anvendes af både børn og voksne.
I Naturlaboratoriet har vi et bredt udvalg af mikroskoper til børn og unge. Mikroskoper som både kan monteres direkte på mobilen eller tabletten, og mikroskoper hvor der benyttes objektplade.
Påtænker du at købe et mikroskop, skal du indledningsvis overveje hvordan du ønsker at bruge mikroskopet. Vil du gerne medbringe mikroskopet i eksempelvis naturen, kan de smarte små mikroskoper med nøglering være et godt bud. De monteres nemt på tasken og kan hurtigt benyttes, hvis du pludselig falder over en spændende genstand på farten.
Påtænker du i stedet at benytte mikroskopet i hjemmet, kan det anbefales at erhverve et kraftigere mikroskop med objektplader. En objektplade er et tyndt stykke klart glas. Mellem objektpladerne placeres den valgte genstand som skal undersøges, eksempelvis et blad eller en fjer. Objektpladerne sikrer bl.a. at genstanden ligger stille, så billedet ikke ryster.
Både mikroskoper med objektplader og til mobilen at ideelle til børn, da de er nemme at anvende.
De mindre mikroskoper, som eksempelvis mikroskopet med nøglering, har en forstørrelse gange 20. Forstørrelsen er eksempelvis tilstrækkeligt til, at du kan se de flotte detaljer i fibrene i en fjer.
De større mikroskoper med objektplader har en forstørrelse på 40 gange.
Alle mikroskoper er udstyret med et LED lys som sikrer, at den valgte genstand fremtræder i den rette belysning, så detaljerne på bedst mulig vis kan observeres. Flere af mikroskoperne har tilmed et UV-lys som muliggør, at eksempelvis pengesedler kan studeres for detaljer og mønstre i papiret.
I takt med udbredelsen af smartphones og tablets, er en ny gruppe af mikroskoper fremkommet, og disse mikroskoper rummer en masse nye muligheder. I Naturlaboratoriet har vi forskellige mikroskoper til mobil og tablet. Kombinationen mellem et mikroskop i kombination med en mobil eller tablet muliggør, at børnene kan tage billeder og filme de spændende ting som observeres gennem linsen. Billeder som eksempelvis kan deles med andre eller printes og hænges op.
Mikroskopet monteres nemt og hurtigt på mobilen eller tabletten med en smart-klip som medfølger produktet. Børn kan uden problemer montere mikroskopet. På mobilens skærm kan den valgte genstand ses i forstørret udgave. Derefter er det blot at finde de flotte detaljer gennem okularet og knipse løs med kameraret i mobilen eller tabletten.
I Naturlaboratoriet forhandler vi de to producenter af mikroskoper, Carson og Levenhuk. Carson er en amerikansk producent med over 30 års erfaringer indenfor udvikling af optiske instrumenter. Carson er kendt i branchen for sin høje kvalitet. Levenhuk er en billigere model – sammenholdt med Carson – og er et godt begynder-mikroskop. Levenhuk producerer en række af forskellige modeller, der er specielt tiltænkt børn og unge.