MENU

Søg vare

SØG

0 kr.

Prolog

Juleaftensdag, 1968. Ombord på rumfartsfartøjet Lunar Orbit var tre amerikanske astronauter. Som en del af Apollo 8 missionen kredsede de nu om månen, og kunne gennem fartøjets massivt indkapslede vinduer betragte, hvorledes månens stenede landskab tog sig ud. Synet af månelandskabet og stjerner i myriader var imponerende, men dog intet i sammenligning med det som pludselig hændte. Langt ude i horisonten, omgivet af total mørke, kom en lysende blå perle langsomt til syne. Astronauterne var vidne til en spektakulær jordopgang, og oplevelsen blev foreviget med det ikoniske billede Earthrise. For første gang nogensinde kunne mennesket betragte jorden fra behørig afstand, hvilket skabte grobund for en ny bevidsthed – et nyt vantage point. Tanken om jorden som endeløs og uudtømmelig for ressourcer, blev med den lille blå perle på nethinden, erstattet med dybere eftertænksomhed, miljøbevidsthed og bæredygtighed.

Earthrise

I Naturlaboratoriet tror vi på, at Homo Sapiens har en lys fremtid i vente! Præmissen herfor er dog, at vi – i lighed med astronauterne om bord på Luna Orbit – vælger at betragte jorden som det den er; en afgrænset rund kugle med en vis mængde tunfisk, spidsmus, egetræer og mælkebøtter. Vi er derfor nødt til at afstemme vores levevis i overensstemmelse hermed. Vi er nødt til at understøtte en mere bæredygtig levevis og subsidiere nye teknologier, der tilskynder en grøn omstilling.

I Naturlaboratoriet tror vi på, at den grønne udvikling kan fremskyndes ved at nye generationer, allerede fra barns ben, præsenteres for natur, udeliv og science. Og glædeligvis ynder børn fra naturens side at erfare, undersøge og eksperimentere med naturfænomener. Og det skal vi understøtte. For der er allerede akut behov for mennesker, som giver naturen en stemme. Mennesker, som køber ind på den grønne dagsorden, som optages af naturvidenskaben og involverer sig i cutting edge teknologier. Sådan reder vi verden, sammen. Nemt!

Med dette på sinde og med et ønske om iværksætteri, blev naturlaboratoriet skabt. En virksomhed med en højtragende vision om at udbrede interessen for vores natur og de heriboende fænomener.

Naturlaboratoriets stiftere

Stiftere af Naturlaboratoriet
Artikel og video med præsentation af Naturlaboratoriet