I Naturlaboratoriet har vi et bredt udvalg af metaldetektorer til børn i forskellige prisklasser og modeller. Med en børnemetaldetektor ved hånden bliver det måske jer, der udgraver den næste store guldskat!
Guldsmykker, vikingesværd og romerske mønter. Talrige oldtids-genstande ligger stadig begravet i den danske muld, og venter blot på at blive fundet og gravet op. Tanken om at finde den næste guldskat er utrolig dragende, og noget som kan motivere de fleste børn op af sofaen og væk fra skærmen! En metaldetektor til børn er derfor en oplagt aktivitet, hvis du vil give børnene en spændende naturoplevelse og samtidigt forene historie og arkæologi. Foruden oldtids-genstande kan en metaldetektor bruges til at finde genstande så som tabte mønter og smykker i haver og parker, eller en glemt bilnøgle på stranden. Der er således rig mulighed for at gå på skattejagt med en børnemetaldetektor.
En metaldetektor er en elektronisk enhed, der bruges til at opdage metalgenstande begravet i jorden eller på anden vis skjult under overfladen. Børnemetaldetektoren virker ved at den genererer et elektromagnetisk felt. Metaldetektoren er udstyret med en modtager, der opfanger det elektromagnetiske signal, når det reflekteres af metalobjekter. Når en metaldetektor registrerer et metalobjekt, udsender den normalt en lyd eller visuel alarm for at advare brugeren om, at der er noget af interesse i nærheden.
En metaldetektor består typisk af flere forskellige komponenter, der arbejder sammen for at detektere metalobjekter:
En børnemetaldetektor adskiller sig typisk fra en voksen metaldetektor ved at være mindre i størrelse og lettere at håndtere for børnene. De er også ofte mere enkle at bruge og har færre funktioner end metaldetektorer til voksne. Dertil er metaldetektorer til børn normalt designet til at være mere holdbare og robuste for at kunne modstå hårdhændet behandling fra børnene. Endeligt kan metaldetektorer til børn være mere farverige eller udfærdiget i et mere interessant design, der netop appellerer til børn. De kan også have ekstra funktioner, der gør det sjovere eller mere interaktivt at bruge, som f.eks. lyseffekter eller spil.
I Naturlaboratoriet har vi udvalgt forskellige metaldetektorer af forskelig kvalitet og prisklasse, som alle kan betjenes af børn og unge. Af forskellige brands har vi bl.a. anderkendte mærker så som National Geographic og Bresser. Der kan være relativ stor prisforskel på metaldetektorer. De billigste modeller er primært til de mindre børn, som skal ud og gøre sig de første erfaringer med brugen af en metaldetektor. De er således et godt udgangspunkt til en opstart. Fatter barnet yderligere interesse for aktiviteten, eller vil I gerne have noget udstyr som er lidt bedre, og som andre i familien eksempelvis også kan bruge, så er det nærliggende at købe en bedre og dermed dyrere model.