MENU

Søg vare

SØG

0 kr.

Myredronning

Som du sikkert allerede ved, så er myredronningen den vigtigste part i en myrekoloni, da det er dronningen som lægger æggene og dermed sikre koloniens overlevelse. Uden en dronning, ingen koloni! Ønsker du at starte din egen myrekoloni, så kan du således passende startede med at overveje, hvordan du få fingre i den majestætiske myredronning! Den nemme løsning har du sikket hørt om, den hedder internettet. Eks. https://antcube.de/ueber-uns/. Her kan du købe dronninger og derefter få dem tilsendt med posten. Den sjove og lærerige løsning hedder imidlertid ’naturen’. Med lidt forberedelse, held og tålmodighed, kan du finde din myredronning ude i naturen, hvilket både er spændende og samtidigt enormt lærerig. Og så er det måske lidt sejere at have en myrefarm, hvor du selv har fanget dronningen.

Hvordan ser en myredronning ud

Billede af myredronning

Det er heldigvis relativt nemt at se forskel på en myredronning og en arbejdsmyre, da de fysisk tager sig meget forskelligt ud. Størrelse: Myredronningen er normalt betydeligt større end arbejderne. Hun kan være op til flere gange større end den gennemsnitlige arbejdermyre. Vinger: Myredronningen har normalt vinger, der gør det muligt for hende at flyve og starte en ny koloni. Arbejdermyrerne har normalt ikke vinger. Kropsform: Myredronningen har en mere robust og aflang kropsform sammenlignet med arbejdermyrerne. Arbejdermyrerne har en mere slank og kompakt kropsform. Aktivitet: Myredronningen opholder sig normalt inde i boet og lægger æggene. Arbejdermyrerne er derimod mere aktive udenfor boet og udfører forskellige opgaver som at samle fødevarer eller bygge og vedligeholde boet. Det er dog vigtigt at bemærke, at udseendet kan variere afhængigt af myrearten, da der findes mange forskellige arter med forskellige egenskaber.

Hvornår kan jeg finde en myredronning

For at vide hvornår det er bedst at lede efter en myredronning, så er det hensigtsmæssigt lige at vide lidt om deres livscyklus. Det er sådan, at når nye dronninger og hanner klækkes i en koloni, så er de udstyret med vinger. Og pludselig en dag, omtrent ved midsommer, flyver både myredronninger og hanner op i luften. Denne adfærd er synkroniseret med alle myrer i området, og derfor kan du pludselig opdage, at himlen omkring dig er fyldt med smådyr, ofte forfulgt af talrige måger som ikke står i vejen for en gratis frokost. I luften parrer myrerne sig og efterfølgende flyver dronningen ned på norden, bider vingerne af, og anlægger et nyt bo. Og her bliver det interessant for dig! Det er nemlig nu du har størst chance for at finde en dronning som er egnet til at starte kolonien. De befrugtede dronninger kan du finde mens de kravler rundt, i deres søgen efter gange og hulrum i jorden, hvor de kan starte en ny koloni.

Flyvetider for myredronninger

Når du skal finde en myredronning som er befrugtet, så er det således hensigtsmæssigt at gøre dette efter at myren har været i luften. Forskellige myrearter flyver på forskellige tidspunkter. Utroligt nok, så er der faktisk nogle kæmpe nørder som har specialiseret sig i myrenes flyvetider, og oveni købet kreeret en database med data herom. Du kan således kvit og frit gå ind og slå op, hvornår den enkelte myreart typisk flyver. Naturligvis fordelt på den nordlige og sydlige halvkugle! Som sagt, Nørder. Database: https://antflights.com/stats/flights

For den almindelige sorte havemyre (Lasius niger) ser det således ud:

I den syvende måned, altså juli, flyver myrerne som oftest, og det er altså i dette vindue at du har størst chance for at finde en egnet myredronning til din koloni.

I Naturlaboratoriet har vi naturligvis alt hvad du skal bruge til at fange, studere og holde myrer. Rigtig god fornøjelse.

Relaterede artikler

Lav en kartoffelfælde med børnene og fang masser af smådyr. Sjov naturaktivitet med børnene.
I denne artikel præsenterer vi 10 forskellige natur aktiviteter til børn.

Relaterede kategorier

Naturudstyr til børn

NATURUDSTYR

Knive til børn

KNIVE TIL BØRN

Kikkerter til børn

KIKKERTER

Kompas til børn

KOMPAS

Lommelygter og pandelamper til børn

LOMMELYGTER

Del indhold på Facebook Del indhold på Twitter Del indhold på Pinterest Delindhold på LinkedIN Del indhold på Google Plus