Guide: Sådan vælger du den rigtige stjernekikkert
HVAD ER EN STJERNEKIKKERT?
En stjernekikkert, også kendt som et teleskop, er et optisk instrument, der bruges til at observere objekter der er langt væk, såsom stjerner, planeter, måner og andre himmellegemer. Stjernekikkerter forstørrer de fjerneste objekter ved at indsamle og fokusere lys, så objekterne er synlige for det blotte øje. Så langt så godt!
HVORDAN VIRKER EN STJERNEKIKKERT?
Grundlæggende fungerer en stjernekikkert ved at lyset, eksempelvis fra en fjerntliggende stjerne, opfanges og samles til et billede via linser eller indbyggede spejle i stjernekikkerten. Via et okular (en slags lup) forstørres billedet til slut, hvormed objektet kan studeres.
Når du læser om stjernekikkerter vil du typisk støde på to hovedtyper af stjernekikkerter, linseteleskoper (refraktorer) og spejlteleskoper (reflektorer). Begge modeller kan fint benyttes til børn og valget herimellem beror mestendels på præferencer og behov.
Linseteleskopet er det almenkendte klassiske teleskop, hvor der benyttes linser til at bryde og fokusere lyset. Linseteleskopet er bl.a. godt egnet til børn og nybegyndere, da de lette at bruge og stort set ikke kræver vedligeholdelse.
Spejlteleskoper (reflektor) er en type stjernekikkert, der bruger spejle til at indsamle og fokusere lys. Teleskopet har typisk en stor lysindsamlingsevne og er dermed bl.a. velegnede til observationer af fjerne objekter på himlen så som galakser. Dertil er reflektorteleskoper ofte mere kompakte i størrelse.
GRUNDBEGREBER SOM KAN VÆRE HENSIGTMÆSSIGE AT KENDE TIL
Når du læser om stjernekikkerter vil du hurtigt bemærke, at der ofte benyttes forskellige talkombinationer, eksempelvis 50/360. Men hvad betyder disse tal egentlig?
50/360 mm refererer til to vigtige specifikationer for et teleskop, og siger noget om teleskopets egenskaber. Førstnævnte tal (50), også kaldet blænde, refererer til diameteren i mm på teleskopets linse (refractor) eller primære spejl (reflector). Grundlæggende er det sådan, at jo større lysåbning, jo skarpere og højere detaljegrad vil teleskopet yde. Det er naturligvis essentielt når lyssvage objekter skal studeres.
Det andet tal ‘360’, refererer til stjernekikkertens indbyggede brændvidde. Brændvidden er afstanden fra hovedlinsen eller spejlet til det billede det danner. Som beskrevet i ovenstående afhænger teleskopets evne til at forstørre bl.a. af brændvidden i kombination med okularet.
Grundlæggende kunne man fristes til at tro, i forbindelse med køb af stjernekikkert, at det mestendels handler om at købe en kikkert med størst mulig blænde (størst mulig lysåbning), og størst mulig forstørrelse (indbygget brændvidde og okular). Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Jo større forstørrelse, desto mindre bliver synsfeltet. Og med et lille synsfelt kan det bl.a. være vanskeligt at finde det udvalgte studieobjekt. Specielt til børn kan det derfor være hensigtsmæssigt at lægge ud med en mindre brændvidde, hvilket de fleste teleskoper til børn derfor har taget højde for.
OKULAR OG FORSTØRRELSE
Forstørrelsen i en stjernekikkert bestemmes ved at kombinere to vigtige forhold: Stjernekikkertens brændvidde og okularstyrken.
Når lyset passerer gennem objektivet i teleskopet, danner det et billede. Dette billede overføres derefter til okularet, hvor det forstørres, før det når øjet. Okularet består normalt af flere linser og kan have forskellige brændvidder, hvilket påvirker den endelige forstørrelse.
FORSTØRRELSE
For at beregne en stjernekikkerts samlede forstørrelsesevne, skal du blot dividere teleskopets brændvidde med brændvidden af okularet. Og grundlæggende gælder det, at jo mindre brændvidde okularet har, desto større forstørrelse. Lad os bruge ovennævnte eksempel igen.
Stjernekikkert 50/360 med 20 mm okular.
Alt i alt kan stjernekikkerten forstørre objektet som der kigges på 18 gange.