Sådan stryger du rejer

Posted by

At stryge rejer er en enkel og hyggelig form for strandfiskeri, hvor man fører et fintmasket net gennem tang og ålegræs på lavt vand. Med den rette teknik kan man på gode dage fange en portion friske fjordrejer, som kan koges og spises samme dag. Det kræver ikke meget udstyr, men valg af fangststed og måden, nettet føres på, har stor betydning. Rejerne gemmer sig ofte mellem tang, ålegræs og sten, og det handler derfor om at finde de rigtige områder og stryge nettet roligt gennem vegetationen. Her får du en praktisk guide til, hvor og hvornår du kan fange fjordrejer, hvilket udstyr du skal bruge, hvordan du stryger effektivt, og hvordan fangsten opbevares og tilberedes.

Hvad betyder det at stryge rejer?

At stryge rejer betyder, at man bevæger et fintmasket rejenet gennem det lave kystvand. Nettet føres typisk langs bunden og gennem tang, ålegræs eller anden undervandsvegetation, hvor rejerne søger føde og skjul. Nettet skal ikke graves hårdt ned i bunden. Før det i stedet roligt frem, så åbningen bevæger sig lige over bunden eller forsigtigt gennem vegetationen. På den måde fanger du rejerne uden at fylde nettet med store mængder mudder og sand. De små kystrejer kaldes ofte fjordrejer. Den almindelige reje, Palaemon adspersus, er blandt de rejer, man typisk kan fange langs danske kyster. Rejerne er næsten gennemsigtige, men bliver lyserøde, når de koges.

Udstyr til at fange fjordrejer

Du behøver ikke avanceret fiskeudstyr for at komme i gang. Det vigtigste er et solidt, fintmasket net, der kan føres gennem vandet og vegetationen uden at klappe sammen.

Et fintmasket rejenet, strygenet eller solidt fiskenet.
En spand til fangsten.
Waders, badesko eller gummistøvler afhængigt af vanddybden.
Eventuelt handsker, hvis vandet er koldt.

Et stabilt fiskenet til rejer og strandfangst gør det lettere at stryge gennem tang og ålegræs. Nettet skal være fintmasket nok til at holde på de små rejer og robust nok til at modstå vandets pres. Et stort net dækker et større område, men bliver også tungere at føre gennem vandet. Til begyndere og børn, der deltager i fangsten, kan et mindre og lettere net være nemmere at styre.

Hvor kan man fange fjordrejer?

Fjordrejer findes mange steder langs de danske kyster. De bedste fangststeder er ofte lavvandede områder med roligt vand og rigelig vegetation. Se især efter:

Lavvandede fjorde og bugter.
Kystområder med ålegræs.
Tangbælter tæt på stranden.
Områder med småsten, sand og spredt tang.
Roligt vand omkring moler og høfder.
Kanter mellem bar sandbund og tæt vegetation.

Rejerne opholder sig ofte der, hvor de kan gemme sig og samtidig finde føde. Derfor giver bar sandbund som regel en mindre fangst end områder med tang eller ålegræs. Vælg et rent kystområde med god vandudskiftning. Undgå at samle rejer til mad tæt ved spildevandsudløb, stærkt trafikerede havnebassiner eller andre steder, hvor vandet kan være forurenet.

Hvornår er det bedst at stryge rejer?

Fjordrejer kan fanges i en stor del af året, men fangsten er som regel lettest i de varmere måneder, hvor rejerne søger ind på lavere vand. Sommer og tidligt efterår er ofte gode perioder. Vandet er varmt, og der er mange rejer mellem tang og ålegræs. På en stille dag med klart vand er det samtidig lettere at finde gode fangstområder og føre nettet korrekt. Fangstmulighederne kan variere fra dag til dag. Vind, strøm, vandstand og temperatur påvirker, hvor rejerne står. Hvis der ikke er rejer på ét sted, kan det derfor betale sig at flytte sig 20-30 meter og prøve igen. Prøv også forskellige vanddybder. Nogle dage står rejerne helt inde på meget lavt vand, mens de andre dage findes lidt længere ude.

Sådan stryger du rejer trin for trin

Teknikken er enkel, men små justeringer kan gøre en stor forskel for fangsten.

Find et område med tang eller ålegræs. Begynd på lavt vand, hvor du kan stå sikkert og bevæge dig roligt.
Hold nettet foran dig. Nettets åbning skal pege i den retning, du bevæger dig.
Placér nettet tæt ved bunden. Lad den nederste kant følge bunden uden at grave sig dybt ned i sand eller mudder.
Før nettet gennem vegetationen. Gå langsomt frem, og bevæg nettet roligt gennem tang og ålegræs. Et strøg på 5-10 meter er ofte passende.
Løft nettet med åbningen opad. Når strøget er færdigt, løftes nettet i én rolig bevægelse, så rejerne ikke svømmer ud igen.
Tøm fangsten i en sorteringsbakke. Brug lidt rent havvand, så det er lettere at se rejerne og fjerne tang, små fisk, krabber og andre dyr.
Flyt rejerne til fangstspanden. Behold de rejer, der skal med hjem, og sæt andre dyr tilbage med det samme.

Gentag strygningen forskellige steder i tangbæltet. Det er ofte bedre at afsøge et større område end at føre nettet gennem præcis det samme sted mange gange.

Sådan får du flere rejer i nettet

Hvis fangsten er lille, kan du prøve at ændre både sted og teknik.

Stryg langs kanten af vegetationen

Overgangen mellem ålegræs og bar sandbund kan være særlig god. Rejerne kan gemme sig i vegetationen og bevæge sig ud over sandet for at finde føde.

Gå langsommere

Hvis nettet føres for hurtigt, bliver vandmodstanden stor, og nettet kan løfte sig fra bunden. En langsom og jævn bevægelse giver ofte en bedre fangst.

Hold nettet åbent

Sørg for, at netrammen står vinkelret på bevægelsesretningen. Hvis nettet drejer sidelæns, bliver det effektive fangstareal meget mindre.

Prøv forskellige dybder

Begynd tæt ved stranden, og arbejd dig gradvist længere ud, hvis forholdene er sikre. Rejerne kan stå samlet i bestemte dybder.

Flyt dig ofte

Har du lavet to eller tre strøg uden nævneværdig fangst, bør du prøve et nyt område. Fjordrejer kan stå meget ujævnt fordelt langs kysten.

Sortering af fangsten

Et strygenet fanger sjældent kun rejer. Der kan også komme tanglopper, hundestejler, kutlinger, små krabber, snegle og andre kystdyr i nettet. Hæld fangsten i en lys bakke med lidt havvand. Her er det nemt at samle rejerne op og sætte resten af dyrene tilbage. Behold kun rejer, du er sikker på, og tag ikke mere med hjem, end du forventer at spise. Meget små rejer giver kun lidt kød og kan med fordel sættes tilbage. Rejer med synlige æg under halen bør også slippes fri igen.

Sådan opbevarer du levende fjordrejer

Fjordrejer er letfordærvelige og skal behandles som andre friske skaldyr. De bør derfor køles ned hurtigt efter fangsten. Lad ikke rejerne stå længe i en spand med varmt og iltfattigt havvand. På varme dage stiger temperaturen hurtigt, og rejerne kan dø og begynde at blive dårlige. Den mest praktiske løsning er at medbringe en køletaske med køleelementer. Efter sortering kan rejerne flyttes til en ren beholder eller pose og lægges køligt. De skal ikke ligge direkte oven på is eller i smeltevand. Rejerne bør tilberedes hurtigst muligt og helst samme dag, som de er fanget.

Sådan koger du friskfangede fjordrejer

Friske fjordrejer kræver kun ganske kort tilberedning.

Du skal bruge

Friskfangede fjordrejer.
Vand.
Salt.
Eventuelt lidt dild, citron eller andre krydderurter.

Fremgangsmåde

Skyl rejerne hurtigt i koldt, rent vand, og fjern eventuelle rester af tang.
Bring en gryde vand i kog.
Tilsæt salt, så vandet smager let salt som havvand.
Kom rejerne i det kogende vand.
Kog dem kort, indtil de skifter farve og bliver lyserøde.
Tag gryden af varmen, og lad eventuelt rejerne trække ganske kort i vandet.
Hæld vandet fra, og køl rejerne hurtigt ned.

Undgå at koge rejerne for længe. De er små og bliver hurtigt tørre eller seje. Tilberedningstiden afhænger af rejernes størrelse og mængden i gryden, så hold øje med farveskiftet. De kogte fjordrejer kan spises lune eller kolde. Pil hoved og skal af, og brug dem eksempelvis på brød, i en salat eller som en lille forret med citron og dild.

Hvor mange fjordrejer skal man fange?

Fjordrejer er små, og der skal derfor en del til, før man har en portion pillede rejer. Fangsten kan variere meget afhængigt af sted, tidspunkt og vejrforhold. Den første tur kan med fordel bruges til at finde gode fangststeder og øve teknikken. På nogle ture får man kun en lille smagsprøve, mens man på gode dage kan fange nok til flere rejemadder. Det er en del af oplevelsen, at resultatet ikke er givet på forhånd. Tag kun de rejer med hjem, som kan holdes kolde og tilberedes samme dag.

Kan børn være med til at fange rejer?

Ja, børn kan sagtens være med til at stryge rejer, hvis vandet er lavt og forholdene er rolige. En voksen bør undersøge bunden først og holde øje med strøm, glatte sten og pludselige ændringer i vanddybden. Mindre børn kan hjælpe med at kigge efter rejer og sortere fangsten i en bakke. Større børn kan prøve at føre et mindre rejenet gennem vandet. Når målet er at fange rejer til mad, kan børnene også være med til hele processen: fangst, sortering, skylning, kogning og pilning. Det giver en konkret forståelse af, hvor maden kommer fra.

Typiske fejl ved rejefangst

Der stryges på bar sandbund. Find i stedet tang, ålegræs eller overgangen mellem vegetation og sand.
Nettet føres for hurtigt. Gå langsomt, så nettet bliver tæt ved bunden og forbliver åbent.
Nettet graves ned i bunden. Det fylder nettet med sand og mudder og gør sorteringen vanskelig.
Der fiskes for længe samme sted. Flyt dig, hvis nogle få strøg ikke giver rejer.
Fangsten står varmt. Tag en køletaske med, hvis rejerne skal spises.
Alle dyr fra nettet beholdes. Sortér fangsten, og sæt fisk, krabber og ukendte dyr tilbage.
Rejerne koges for længe. Små fjordrejer skal kun have kort tilberedning.

Korte svar om at fange fjordrejer

Kan man spise de rejer, man fanger fra stranden?

Ja, fjordrejer kan spises, når de er fanget i rent kystvand, behandlet hygiejnisk, holdt kolde og tilberedt korrekt. Er du i tvivl om vandkvaliteten eller arten, bør fangsten ikke bruges som mad.

Skal rejerne holdes levende frem til kogning?

Det vigtigste er, at de hurtigt holdes kolde og tilberedes, mens de er helt friske. Undgå at opbevare dem længe i en varm spand med stillestående havvand.

Hvor lang tid tager det at fange en portion?

Det varierer meget. På et godt sted kan man hurtigt få en fin fangst, mens det andre dage kræver flere timers søgning. Afsæt gerne 1-2 timer første gang.

Kan man stryge rejer fra en badebro?

Det kan lade sig gøre med et net på et langt skaft, men det er normalt lettere at gå på lavt vand og føre nettet direkte gennem tang og ålegræs.

Skal man bruge et særligt rejenet?

Et fintmasket rejenet er bedst. Et grovmasket fiskenet lader de små rejer slippe ud, mens et almindeligt sommerfuglenet ofte er for spinkelt til brug i vand.

Kan fjordrejer fryses?

De kan fryses efter kogning og hurtig nedkøling, men konsistensen er som regel bedst, når de spises friske.

Kilder og videre læsning

Arter.dk – information om danske arter og artsbestemmelse.
Fødevarestyrelsen – generelle råd om fødevaresikkerhed, fisk og skaldyr.

Fang dine egne fjordrejer

At stryge fjordrejer kræver kun et fintmasket net, lavt kystvand og lidt tålmodighed. Det vigtigste er at lede mellem tang og ålegræs, føre nettet langsomt og flytte sig, indtil man finder et område med mange rejer. Medbring en spand til sortering og en køletaske til de rejer, der skal med hjem. Når fangsten koges kort og spises samme dag, får du en frisk råvare og en særlig smagsoplevelse direkte fra den danske kyst.