Byg en enkel vindmåler med børn på 30 minutter

En vindmåler kan bygges af helt almindelige materialer: papkrus, sugerør, tape, en blyant og en tegnestift. Når vinden rammer krusene, begynder de at dreje rundt, og børnene kan undersøge, hvornår det blæser lidt, meget eller næsten slet ikke.

Aktiviteten passer godt til børn fra cirka 5 år med voksenhjælp og tager typisk 20-30 minutter at bygge. Bagefter kan I bruge vindmåleren i haven, skolegården, på legepladsen eller ved stranden og sammenligne vind fra sted til sted.

Her får du en konkret trin-for-trin-guide til at bygge vindmåler med børn, plus forslag til små undersøgelser, spørgsmål og justeringer, så aktiviteten både fungerer hjemme og i institution.

Hvad går aktiviteten ud på?

I bygger en enkel vindmåler, også kaldet et lille anemometer. Den måler ikke vindhastighed præcist i meter pr. sekund, som professionelt vejrgrej gør, men den viser tydeligt, om vinden bliver stærkere eller svagere.

Det gør aktiviteten velegnet til naturfaglig leg. Børn kan se, at vind er luft i bevægelse, selv om luften ikke kan ses direkte. Når krusene drejer, bliver vinden synlig gennem bevægelsen.

Det vigtigste er ikke at få et perfekt instrument. Det vigtigste er, at børnene får en konkret oplevelse af at bygge, teste, forbedre og sammenligne.

Det skal I bruge til at bygge vindmåler

De fleste materialer kan findes i køkkenskuffen, hobbykassen eller klasselokalet. Vælg gerne lette papkrus, fordi de nemmere sættes i bevægelse af vinden.

• 4 små papkrus eller plastkrus
• 2 sugerør, gerne lidt kraftige
• 1 blyant med viskelæder i enden
• 1 tegnestift eller kort nål
• Tape eller limstift
• Hullemaskine eller spids saks
• Vandfast tusch
• Stopur eller telefon til tidtagning
• En spand med sand, en urtepotte med jord eller et stykke ler til at holde blyanten lodret

Hvis børnene er små, bør en voksen lave hullerne og håndtere tegnestiften. Lad børnene hjælpe med at tape, markere et krus og teste vindmåleren udenfor.

Sådan bygger I en enkel vindmåler trin for trin

Sørg for, at I har et bord at arbejde ved, og læg materialerne frem, før I går i gang. Det gør det lettere for børnene at følge processen og forstå, hvordan delene hænger sammen.

1. Lav et hul i hvert krus. Hullet skal sidde tæt på kanten af kruset. Sugerøret skal kunne gå igennem eller tapes godt fast ved hullet.
2. Sæt krusene på sugerørene. Fastgør et krus i hver ende af de to sugerør. Alle krus skal vende samme vej rundt, som små skåle der fanger vinden fra samme side.
3. Kryds sugerørene. Læg de to sugerør over hinanden som et kryds. Midten skal være så lige som muligt, så vindmåleren ikke slingrer for meget.
4. Fastgør krydset. Brug tape omkring midten, men ikke så meget, at det bliver tungt. Jo lettere konstruktionen er, jo nemmere drejer den.
5. Sæt aksen i. Tryk tegnestiften gennem midten af sugerørskrydset og ned i viskelæderet på blyanten. Den skal sidde fast, men krydset skal stadig kunne dreje frit.
6. Marker ét krus. Farv et af krusene med en prik eller stribe. Det gør det nemmere at tælle omgange, når vindmåleren drejer.
7. Sæt blyanten lodret. Stik blyanten ned i en spand med sand, en urtepotte eller et stykke ler, så vindmåleren står stabilt.

Test til sidst forsigtigt ved at puste på krusene. Hvis de ikke drejer, kan der være for meget tape i midten, eller tegnestiften kan sidde for stramt.

Sådan bruger I vindmåleren udenfor

Tag vindmåleren med ud et sted, hvor vinden kan få fat. En åben græsplæne, skolegård, strand, markkant eller altan kan fungere godt. Undgå at starte lige bag en mur, hæk eller bygning, fordi vinden dér ofte hvirvler uroligt.

En enkel måde at undersøge vinden på er at tælle, hvor mange gange det markerede krus passerer samme punkt på 15 sekunder. Gentag målingen tre gange samme sted og tal om, om resultaterne ligner hinanden.

Forslag til en lille vindundersøgelse

1. Vælg tre steder: for eksempel ved en mur, midt på plænen og tæt på nogle træer.
2. Stil vindmåleren samme højde og så lodret som muligt hvert sted.
3. Tæl omgange i 15 sekunder.
4. Skriv eller tegn resultatet.
5. Sammenlign: Hvor drejede vindmåleren hurtigst?

I kan også prøve at måle på forskellige tidspunkter af dagen. Vinden kan ændre sig hurtigt, og det giver en god anledning til at tale om vejr som noget, der hele tiden er i bevægelse.

Hvad kan børnene lære om vind?

Vind er luft, der bevæger sig. Når luften rammer krusene, skubber den til dem, og hele krydset roterer omkring blyanten. Jo mere vinden skubber, jo hurtigere vil vindmåleren som regel dreje.

Børn behøver ikke kende alle fagordene for at få noget ud af aktiviteten. Brug i stedet observationer, sammenligninger og konkrete spørgsmål.

• Hvornår drejer vindmåleren langsomt?
• Hvornår drejer den hurtigt?
• Hvad sker der, hvis vi står bag et træ eller en mur?
• Kan vi mærke vinden på kinden, samtidig med at vindmåleren drejer?
• Blæser det altid lige meget tæt på jorden og højere oppe?

Hvis I arbejder med flere naturfaglige aktiviteter, kan vindmåleren indgå i et lille vejrforløb sammen med skyer, temperatur og nedbør. En anden dag kan børnene undersøge små materialer tæt på med et Mikroskop, for eksempel sandkorn, støv eller små plantefibre, som vinden kan flytte rundt på.

Gør aktiviteten lettere eller sværere

For yngre børn

Lad den voksne lave hullerne og samle midteraksen. Børnene kan vælge farver, sætte krus fast, puste på vindmåleren og være med til at finde steder med meget og lidt vind.

Brug ord som stille, svag vind, frisk vind og kraftig vind i stedet for tal. Det gør aktiviteten mere sanselig og mindre teknisk.

For større børn

Lad børnene arbejde mere systematisk. De kan lave et skema, gentage målinger, tage gennemsnit og diskutere, hvorfor målinger kan være forskellige, selv om de foregår samme sted.

De kan også bygge to modeller og sammenligne dem. Drejer en vindmåler med store krus hurtigere end en med små krus? Hvad sker der, hvis sugerørene er længere? Her bliver aktiviteten til en rigtig undersøgelse, hvor børnene ændrer én ting ad gangen.

Vind kan også kobles til flyvning. Når børnene har set, hvordan luft kan sætte noget i bevægelse, kan de eksperimentere med papirfly og sammenligne, hvordan vindretning påvirker flyvebanen. Til større børn, der allerede er optaget af aerodynamik, kan et Papirfly være en måde at arbejde videre med luft, løft og styring på.

Typiske fejl, når vindmåleren ikke virker

En hjemmelavet vindmåler skal være let og kunne dreje frit. Hvis den ikke bevæger sig, skyldes det ofte en lille praktisk detalje.

• Krusene vender ikke samme vej. Hvis et krus vender modsat, modarbejder det de andre.
• Midten sidder for stramt. Tegnestiften skal holde krydset, men ikke klemme det fast.
• Der er brugt for meget tape. En tung midte gør vindmåleren mindre følsom.
• Blyanten står skævt. Hvis aksen hælder, kan konstruktionen gnide og stoppe.
• I tester et sted med læ. Flyt ud på et mere åbent sted og prøv igen.

Det kan være lærerigt at lade børnene gætte, hvad problemet er, før I retter det. På den måde bliver fejl ikke et stop, men en del af undersøgelsen.

Sikkerhed og praktiske hensyn

Brug tegnestift, saks og hullemaskine med omtanke, især med børnehavebørn og indskolingsbørn. En voksen bør stå for de spidse dele eller være helt tæt på.

Stil vindmåleren stabilt, så den ikke vælter i kraftige vindstød. Brug den ikke i stormvejr, tordenvejr eller tæt på veje, hvor børn kan blive optaget af målingen og glemme trafikken.

Husk også at tage materialerne med hjem igen. Papkrus, tape og sugerør hører ikke til i naturen, heller ikke hvis de kun har ligget der kort tid.

Udvid aktiviteten til et lille vejrprojekt

Når vindmåleren virker, kan den blive en fast del af en vejrstation. Børnene kan tegne dagens skyer, mærke temperaturen, se efter regn og notere, om vinden er svag eller kraftig.

I kan også tale om, at mennesker bruger forskellige redskaber til at undersøge naturfænomener. Vindmåleren hjælper med vinden tæt på os, mens et Teleskop kan bruges til at kigge mod himlen på klare aftener, når børnene arbejder videre med observationer af måne, planeter og nattehimmel.

På den måde oplever børnene, at science ikke kun foregår i et laboratorium. Det kan begynde med fire papkrus, lidt vind og en voksen, der giver plads til nysgerrige spørgsmål.

Korte spørgsmål og svar

Kan vindmåleren måle den præcise vindhastighed?

Ikke præcist. Den hjemmelavede vindmåler er bedst til at sammenligne vindstyrke mellem steder og tidspunkter.

Hvor blæser det mest?

Det blæser ofte mere åbne steder end bag bygninger, hegn og tætte buske. Lad børnene teste det selv med målinger.

Kan aktiviteten laves indenfor?

Ja, I kan teste med et pust eller en ventilator, men den bedste oplevelse får I udenfor i rigtig vind.

Hvilken alder passer aktiviteten til?

Fra cirka 5 år med voksenhjælp. Større børn kan selv bygge mere af modellen og arbejde mere systematisk med målinger.

Prøv jer frem og mål vinden igen

En enkel vindmåler giver børn en håndgribelig måde at undersøge vejret på. De bygger noget selv, ser vinden sætte det i bevægelse og kan sammenligne resultater fra forskellige steder.

Start med den simple model, og lad børnene forbedre den, hvis noget ikke virker. Det er netop i afprøvningen, spørgsmålene og de små justeringer, at aktiviteten bliver mest lærerig.